Vi udvikler eller videreudvikler os gennem hele livet. Men hvad er det, vi typisk udvikler? Hvad er personlig udvikling?
Hvis vi ikke er opmærksomme nok, hvis ikke vi øger vores bevidsthed om os selv – fx gennem feedback fra omgivelserne – så vil det oftest være de forsvarsmekanismer, vi tog i brug under opvæksten, der videreudvikles og forstærkes. Og det er ikke smart.

Fordi vores forsvarsmekanismer passer deres arbejde i al ubevidsthed, lægger de færreste mærke til, i hvor høj grad de er blevet en del af vores personlighed (ego), blevet til automatiske vaner.

Men de har haft deres tid og udtjent deres funktion. Nu skal de opdages, nærstuderes og opdateres. Nænsomt – måske endda skrapt – redigeres. Enkelte kan sikkert gradvist udfases, mens andre omgående, her og nu, helt og aldeles, skal totalt afinstalleres, fordi de står i vejen for noget, der er meget essentielt for os som individer, og som – her senere i livet – sagtens kan stå selv.

Siger du, at du ingen forsvarsmekanismer har? Ok, ja nogle, men ikke mange, mennesker mangler faktisk gode og effektive metoder til selvforsvar.
Til at forsvare sine grænser og sit bløde og sårbare indre mod en hård verdens anmassende påvirkninger.
Jeg tror dog ikke, jeg i skrivende stund kender nogen, der ikke ubevidst har benyttet sig af forsvarsmekanismer og andre af ego’ets overlevelsesstrategier.
Selv hjælpeløshed kan være en ubevidst forsvarsmekanisme.