Autoriseret psykolog Henrik Juul
Privatpraktiserende i Hellerup nord for København
Specialist og supervisor i psykoterapi
Erhvervspsykolog & ledelses-coach
Foredragsholder & forfatter
På Strandvejen i Hellerup modtager Henrik Juul mennesker med stress og personlige problemer, eksistentielle og spirituelle temaer, relationsproblemer, angst og depressioner.
Individuelt, parvist og i grupper.
Desuden ydes coaching til alle niveauer i virksomheder, her eller på arbejdsstedet.
Som erhvervspsykolog ligger kernekompetencerne indenfor lederudvikling, teamprocesser, stressbehandling, personlig vækst, relationer og konfliktløsning.
Godkendt af Socialministeriet som specialist og supervisor i psykoterapi for voksne.
Medlem af Dansk Psykologforening.
Selvstændig psykolog siden 1984.
20 års erfaring som erhvervspsykolog og ledelsesrådgiver i egen virksomhed ‘Conscious Leadership Consulting’ (CLC).
Henrik Juul er en del af et netværk af psykologer, der opgraderer hinanden fagligt og arbejder sammen om større opgaver.
“Henriks ro og nærvær giver rum til både alvor og humor
og virker katalyserende på psykologiske
og relationelle processer.”
Udvikling for ledere, terapeuter, par & enkeltpersoner
Ved siden af psykologpraksis tilrettelægger og afholder Henrik Juul løbende kurser, workshops, foredrag og retreats for private og fagpersoner samt organisationer over hele landet.
Bl.a. kurser for ledere vedrørende personlig udvikling, lederskab, selvrefleksion og fordybelse, stress-release og samt meditation og dybdeafslapning.
Desuden tilbydes uddannelser for professionelle behandlere, psykologer og psykoterapeuter, bl.a. efteruddannelsen ‘Body & Essence Re-Sourcing Terapi & proces’ (BERT) og “Coaching Beyond”, sidstnævnte for mennesker der arbejder professionelt med andre mennesker.
Henrik Juul er godkendt supervisor og specialist i psykoterapi, erhvervspsykologisk konsulent og desuden executive coach og mentor for ledere og medarbejdere i erhvervslivet.
Integrerer efter behov meditation, kropsbevidsthed og mindfulness.
