Coaching Beyond

De første versioner af traditionel coaching hentede principper fra sportstræning ind i erhvervslivets lederværktøjskasser. I denne artikel vil jeg kort omtale min egen videreudviklede udgave af coaching, hvori jeg overfører nogle at principperne fra den krop- og essensintegrerende psykoterapi til forholdene i erhvervslivet.

Man kan sige, at Coaching Beyond, som jeg kalder denne metode, er et udviklingsredskab for erhvervslivet, der er blevet tilpasset og forfinet med ingredienser fra psykologiske, spirituelle og terapeutiske udviklingsmetoder. Coaching Beyond fusionerer basale coachingteknikker med moderne ledelsesteori. Indvævet heri er mindfulness samt avancerede metoder til at øge bevidsthed, sansning, nærvær og kropslig/energetisk tilstedeværelse.

Coaching Beyond løfter nænsomt klienten ud over sin personligheds begrænsninger og giver nye perspektiver på personens selvforståelse og menneskelige muligheder. Opgaven i coachingen er at opløse uhensigtsmæssigt snævre mentale rammer samt give indsigter og energi til at nedbryde negative handlemønstre.

Denne måde at arbejde på aktiverer menneskers højere intelligens, åndelige ressourcer, kropslige styrke og sensitivitet og rummer potentiale til at åbne portaler til nye og kreative bevidsthedsmæssige dimensioner. Det er en hjælp til at blive mere hel, mere autentisk, mere åndsnærværende.
At være skaber uden præstation.

Som en bevidst kommunikativ metode er Coaching Beyond særdeles vigtig, da verden savner coaches, som kan andet og mere end at være opgave- og målorienterede. Coaching Beyond kræver en høj grad af selvindsigt af sin udøver.

Coaching Beyond

  • Nedtoner dagligsindets dominerende programmer og aktiverer kreative ressourcer fra hjernens ubevidste domæner.
  • Højner lydhørhed over for personens ”overtoner”, ”undertoner” og metainformationer samt tegn og signaler, der kan bruges til at manifestere individers og gruppers uudnyttede energetiske, mentale og åndelige kapacitet.
  • Forener kendte styrker med det åndelige potentiale og støtter derved personen i at leve afspændt, hvilende i dig selv.
Processing...
Thank you! Your subscription has been confirmed. You'll hear from us soon.
ErrorHere