AT FINDE SIG SELV EFTER EN SKILSMISSE

– et gruppeforløb for fraskilte

Faciliteret af Jane Bækgaard & Henrik Juul, autoriserede psykologer og specialister i psykoterapi

 

For de fleste er det en yderst svær situation at blive skilt.

Fra at være vævet tæt sammen med et andet menneske, på godt og ondt, kan man pludselig stå med en oplevelse af, at noget kostbart i ens indre er skåret bort.
Reaktionerne er forskellige fra menneske til menneske. Chok, forstenethed, vrede, bitterhed, sorg, lettelse, frygt eller et mix af alle mulige følelser.

Følelser i forbindelse med skilsmisse hverken kan eller skal skubbes væk.
Men det er ikke altid nemt eller gavnligt være alene om at håndtere sin alenehed.

Mennesker har brug for andre mennesker.
Derfor har vi lavet dette gruppetilbud.

To erfarne psykologer skaber rammen, giver oplæg og faciliterer processer blandt deltagerne.

En gruppe af mennesker der står, eller har stået i samme situation, kan blive en katalysator, der gør ubehagelige oplevelser og dybe sår, til stærke livserfaringer.

Gruppeforløbet kan være med til at ændre en smertefuld tabsfølelse til en ny og stærkere forbindelse til sig selv.
Det vil hjælpe dig til at komme videre i livet.

Gruppen mødes 4 gange á 4 timer.

Tid: 26/4 og 24/5 fra kl 14.00 – 18.00

Sted: Thorvaldsensvej 3, Over gården, 1. sal, 1871 Frederiksberg C

Pris: 2.400

Yderligere oplysning og tilmelding:

Henrik Juul mobil 2440 7588
Jane Bækgaard, mobil 2143 8069

 

LÆS MERE HER:

En af livets helt store udfordringer

Om man er den, der er blevet forladt eller den, der har valgt at forlade forholdet, er det en situation, der kan fremkalde så megen uro og smerte, at det skærer dybt ind i sjælen.

Bruddet kan trække et kaos af følelser frem, så meget, at det kan være svært, at kende sig selv. Man kan få det svært ved at varetage ganske almindelige dagligdags udfordringer. Svært ved at koncentrere sig både hjemme og på jobbet og svært ved at kunne rumme sig selv og håndtere mængden og styrken af ens følelser.

Samtidig er der måske børn og deres følelser, man skal tage hånd om og ikke mindst er der samarbejdet med den anden forældre. Hvor der er børn, er man som voksne bundet og forpligtiget til, at skabe et samarbejde der fungerer. Det kan være den største udfordring ved nogle brud. Endelig er der en masse praktiske ting, man skal forholde sig til og få til at hænge sammen.