Bliver man klogere af at slå hjernen fra?

Og kan man lære at slappe så meget af, at man ligefrem nyder at ’være på’
– og ovenikøbet blive bedre til det?

 –

Glæd dig til et levende og interaktivt foredrag om

  • Hvordan man bliver bedre til at ’være på’

  • Hvordan man lærer kunsten at improvisere

  • Hvordan undgår man at blive lammet af angst for at fejle
    ved at centrere sig i sin ro og kreativitet ?

  • Hvordan  forbliver man venner med kroppen, fremfor at frygte at den ’går bananas’?

  • Hvordan opdager man  nu’ets invitationer og tør surfe på dem?

Sofie og Henrik kommer fra 2 forskellige verdener.
Alligevel beskæftiger de sig begge med at forbedre evnen til at ’være på’.
Blandt andet ved at lægge angsten for at fejle væk og droppe tanken om at være perfekt.

For mange er det dog lettere sagt end gjort.

En afslappet tilstedeværelse i nuet, kombineret med at man tør vise sine mere personlig sider, giver et langt bedre og mere naturligt nærvær med én selv og med publikum.

Ingen gider at kigge på og lytte til perfekte mennesker.
Vi vil se mennesker af kød og blod.

Sofie vil fortælle om, sine erfaringer med angsten for at fejle og ønsket om at være perfekt gennem hendes arbejde på scenen, lærredet og skærmen i snart 25 år.

Hun vil beskrive konkrete, spændende, sjove, forfærdelige og pinlige eksempler fra sit arbejde, mens Henrik vil lægge psykologiske vinkler på Sofies tanker og oplevelser.
Begge deler gavmildt ud af deres konkrete redskaber til at overvinde ødelæggende spænding og frygt.

*

Foredraget er især givende for mennesker,
der arbejder – eller skal arbejde – med formidling
i såvel mindre grupper som større fora.
Det være sig scenekunstnere, undervisere, ledere o.a.