Erhvervspsykologi

Retreats for ledere stressbehandling og kurophold

Jeres kreative og visionære kræfter i virksomheden har nøglen til fremtiden. Vi tilbyder et vitamintilskud. Vores træning og procesledelse støtter det vane- og banebrydende, bringer den kreative intelligens i cirkulation og skaber synergi og originalitet i den visionære tænkning.

På kursen mod det innovative og top-kreative arbejdsmiljø i jeres organisation, samarbejder erhvervspsykologerne med professionelle kreative – såsom billedkunstnere, musikere, skuespillere og opfindere – med henblik på at matche jeres behov.

Nytænkning, forandringer og innovation kræver lyse, kreative hoveder.
Nyfødte kreative tiltag må man værne om, så de kan overleve den almindelige modstand mod forandring.
Der skal være fleksibilitet, plads og åben parathed i organisationens struktur og kultur for at kunne tage imod og lære videre.
Dette er sjælden noget, der kommer helt af sig selv.

Vores træning i kreativ intelligens handler bl.a. om at vænne folk til at undgå at blokere de kreative ressourcer i hjernen. Næste kreative skridt består i at få idéerne gjort brugbare og omsat til handling.
Vores træning og foredrag lærer mennesker og organisationer at udnytte den kreative intelligens. Den enkeltes såvel som gruppers fælles kreative intelligens.
På idéplan såvel som i praksis

Tip en ven

Hvad er Kreativ Intelligens?

Vi bruger betegnelsen Kreativ Intelligens for den originale, nyskabende bevidsthed, der eksisterer som en mulighed i enhver levende sammenhæng. En højere intelligens, der under gunstige betingelser genereres i det enkelte individ såvel som i samarbejdende grupper, som f.eks. en arbejdsgruppe eller en konference, et fodboldhold eller et orkester.
Når Kreativ Intelligens aktiveres i en gruppe, udfolder der sig et samvær og samspil af mental klarhed, hjertelighed og energi på et højere niveau end det ordinære.

Kreativ intelligens indeholder evnen til at forkaste indgroede, tilvænnede synsvinkler og forholde sig frisk og fordomsfri til enhver ny situation. Desuden evnen til at få nye idéer, at løse problemer på originale måder, samt at kunne generere fantasi og indre forestillingsbilleder som bliver til adfærd og produktivitet.
Kendte fænomener som indgår i Kreativ intelligens er motivation, synergi, intuition, åbenhed, tolerance, nysgerrighed, interesse.

 

Hvad er Ki?

Ki er et asiatiske ord for den energetiske kraft, der strømmer igennem alt levende. Kendes også som ”Chi” og indgår f.eks. i ordet Aikido.
Ki er kraften, der skubber den kreative intelligens ud over rampen, eller sagt på en anden måde, er Ki energien, der skal føre resultaterne af den kreative intelligens ud i livet.
Nedenunder Ki og kreativ intelligens ligger vores dybeste, essentielle kvaliteter, menneskets essens.
Essensen er den kilde, der leverer energien ki.

Tip en ven

”At igangsætte Ki-processer i en virksomhed” – hvad vil det sige?

Ki-processer er kollektive, menneskelige udviklings-impulser som HJ-Resource Management aktiverer i samarbejdsprocesser og menneskelige relationer på arbejdspladserne. Kreativ Intelligens og Ki i forening. Målet er en kontinuerlig vækst-spiral baseret på optimale energimæssige balancer.

Opstarten af Ki-processer kan ligne en kombination af teambuilding, stress-styring, personlig-professionel udvikling og kommunikativ træning samlet i pakker til såvel medarbejdere som ledere.
Ki-processer kan være rettet mod én afdeling eller ét niveau/team ad gangen. Målet er imidlertid en højnelse af Ki-niveauet i den samlede organisation for herved at skabe de optimale balancer for individuel og virksomhedsmæssig vækst.

 

Kan personlig vækst og vækst for virksomheden forenes?

Ja. Virksomheder består af mennesker, og enhver virksomhed bliver mere sund, værdifuld og levedygtig, jo mere de ansatte oplever at være levende, respekterede og værdifulde.

Men når Kreativ intelligens eksisterer overalt som en mulighed, er det naturligvis også muligt at blokere den. Mange steder er dette desværre mere reglen end undtagelsen.
Derfor handler det også om at lære, hvordan blokeringer opstår og ophæves.
For eksempel kan uløste interessekonflikter blokere et eksisterende potentiale af ki og kreativ intelligens. Det er blot en af de mange ubalancer en Ki-proces er med til at opløse. Når virksomheden energimæssigt balancerer sig selv indefra og i forhold til omverdenen, bliver arbejdsmiljøet

 

mere energifyldt – dybere – engageret – levende – sjovt – centreret

Tip en ven

Ki er en livskraft og energi, der helst skal strømme frit.

Ki-energi kan forstærkes, støttes, bremses, hæmmes, blokeres af forskellige forhold i personer og omgivelser.

Når blot to mennesker har skabt en kommunikativ eller følelsesmæssig knude i deres energi-flow, opstår der flaskehalse for energien.

Den kan låses helt, udtørre eller blive kold, negativ og skadelig. Jo flere knuder desto mindre ki.

Ikke alene de involverede, men hele virksomheden vil lide under forstyrrelserne. Og modsat, heldigvis.

 
Når relationerne er lettet for psykiske spændinger, når der er tillid og hjertelighed til stede, da vil Ki-energi og intelligens være i frihed og bl.a. vise sig som mod, evne og lyst til at være skabende sammen. Jo flere åbne relationer, desto mere Ki. Og derved lettere, bedre og mere ukompliceret samarbejde.

Som konsulenter er vi bevidste om denne energimæssige dimension, når vi ude i virksomhederne.

Vores arbejde er at være med til at vejlede, støtte, organisere og træne ledere og medarbejdere i at give Ki-processer og menneskelig trivsel de mest optimale betingelser til gavn og vækst for hele virksomheden

Tip en ven